Besøg Visit Rømø & Tønders hjemmeside
Udforsk vores udbud
Experience image
Dagstur med Sort Sol - ved Vadehavets Oplevelseraf Visit Rømø & Tønder
Sort sol-oplevelse med fortælling, bus, guide, middag samt kaffe & kage på Højergård Oplev naturfænomenet sort sol, Nationalpark Vadehavet og vores fælles verdensarv fra sin mest generøse side.  Vores erfarne naturguider tager dig med ud til rørskovene ved aftenstid, hvor du vil opleve, hvordan stærene samler sig i flokke på hundredtusindvis og danser på himlen, før de går til ro i sivene. At opleve og høre om fænomenet sort sol er en oplevelse, du aldrig glemmer! Tøndermarsken er Danmarks største marskområde. Marsken er et særpræget landskab skabt af havet og formet af mennesket. I Tøndermarskens byer og landskab kan du opleve en historisk bygningskultur omgivet af en storslået natur, som forår og efterår er centrum for millioner af trækkende fugle.
595 kr./ Person
Experience image
Sort Sol med guidet bustur - ved Sort Safariaf Visit Rømø & Tønder
Tag med på en uforglemmelig rejse med Sort Sol-bussen, som praktisk henter dig ved et af de tre udvalgte opsamlingssteder (du vælger dit opsamlingssted i bookingsprocessen). Sort Safari® præsenterer de største og mest imponerende stæreflokke, og guider dig til de bedste steder for at opleve det betagende naturskuespil. Forestil dig synet af stære, der elegant 'danser' og konstant skaber nye, fortryllende formationer mod den maleriske solnedgang, efter en dag fyldt med fødesøgning. 'Sort Sol' er et fascinerende skue, hvor hundredtusinder af stære samles i en dramatisk dans over tagrørszonerne for at søge hvile, mens de navigerer i en potentiel kamp for overlevelse mod sultne rovfugle. Undervejs på turen vil du komme tæt på den fortryllende marsklandskab og blive indviet i stærenes liv, naturens cyklusser og det magiske ved 'Sort Sol'. Sort Safari®, pionererne bag natur-eventen 'Sort Sol', er dine eksperter på denne rejse. Vi har fingeren på pulsen og kender til de største stæreflokkes bevægelser, samt har eksklusiv adgang til private områder, der normalt er lukket for offentligheden. 'Sort Sol' er en oplevelse, der transcenderer ord. Det skal ikke bare ses, men også høres og duftes for fuldt ud at værdsætte dets storhed og skønhed. Det er en begivenhed, der beriger sjælen og efterlader varige indtryk, en oplevelse som enhver bør opleve mindst én gang i livet. Husk pas, da Sort Sol ofte opleves bedst syd for grænsen. Medbring gerne kikkert og et siddeunderlag/hynde
245 kr./ Voksenbillet
Experience image
Sort Sol tur – ved Marsktureaf Marskture
GUIDET SORT SOL I BUS Vi har de sidste 6 år haft en succesrate på næsten 100%, når gælder om se stærenes smukke ballet. ​Stærene flytter sig og det kan være svært at finde dem på egen hånd. Vi kan selvfølgelig ikke give garanti på, at du ser Sort Sol, men næsten. De sidste 6 år, har vores gæster set stærenes smukke dans hver gang. HVAD ER SORT SOL? Sort Sol er et helt enestående naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stære på træk samles i store flokke for overnatning. Særligt i Tøndermarsken i det sydvestlige Danmark. Lige før stærene går ned på jorden for natten, danner de store flokke mønstre på himlen, der næsten formørker solen, heraf navnet sort sol. Sort sol kan også opleves uden for marsken, men ikke i så udpræget grad. Fænomenet, der varer i omkring tyve minutter, ender normalt senest en time efter solnedgang, når stærene har sat sig til ro i tagrørene. Overnatningsflokkene i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme mere end 1 million fugle. Hvis de bliver større end 500.000 fugle, splittes de dog normalt op. Årsagen til, at stærene flyver i flok, kender man ikke præcist. En teori er, at stærene er nærsynede og har fremadrettede øjne, hvilket betyder, at de kan have vanskeligt ved at opdage fjender. Deres øjenplacering er ideel, når det drejer sig om at fokusere på en genstand, et fødeemne, foran sig, men mindre fordelagtig, når fjender skal opdages. I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra rovfugle. TØNDERMARSKEN Tøndermarsken i det sydvestlige Sønderjylland er med cirka 2.500 ha. Danmarks største sammenhængende eng-område. Marsklandet har et rigt fugleliv og en meget varieret flora. I Margrethe Kog er der en saltvandssø med mange vadefugle. Landskabet er karakteristisk for marskområderne langs Nordsøen. Vandstanden i store dele af den unikke Tøndermarsk blev sænket i foråret 2009, fordi landmænd ledte vandet væk fra området. Den høje vandstand gavner ellers det vigtige fugleliv i området. Dansk Ornitologisk Forening har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermarsken, og i 2003 tog EU-Kommissionen det første skridt til at rejse sag mod Danmark ved EF-Domstolen. Efter at man fra det offentliges side, har indført en del forbedringer har Europakommissionen i november 2012 besluttet at afslutte sagen. OVERNATNING OG MAD Ønsker du at booke overnatning og mad i forbindelse med turen, så kan du i stedet booke turen, som en samlet pakke på MARSKHOTELLET Ønsker du udelukkende overnatning, så kan du booke det nedenfor. (Det er muligt at tilføje mad senere, hvis det ønskes) Bookinger fra 12 timer før afgang Alle ture lukkes for online booking 12 timer før afgang. Er du dog sent ude, kan du dog altid ringe direkte til Marskture for at høre om turen har ledige pladser, hvorfra bookingen modtages telefonisk. +45 28 14 44 64
245 kr./ Sort Sol billet
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Cover image
Om Visit Rømø & Tønder
På Rømø finder du Vesterhavet, på fastlandet Vadehavet og Marsken, længere østpå finder du små hyggelige Sønderjyske byer.