
1 / 1
I Wegners fodsporaf Visit Rømø & Tønder
Smedegade 12, 6270 Tønder
Dansk
Tønder dannede rammen om den verdensberømte møbelarkitekt Hans J. Wegners opvækst. Det var her han blev født, og her fik han den snedkeruddannelse, der formede hans grundlæggende tanke om, at design skulle have et stærkt afsæt i håndværket.
Vi går gennem Tønder og besøger nogle af de steder, hvor Wegner færdedes i de år han boede i Tønder.
Wegner blev født i 1914 i Smedegade overfor Tønder Kristkirke, hvor hans far Peder Wegner drev skomagerværksted. Et værksted som var en integreret del af familiens liv, og hvor den unge Hans tidligt fik en fornemmelse for træet og håndværket.
Vi kommer også forbi Vidåen, der var et af de steder, hvor den unge Hans tit sad og skar små skulpturer i træ, og som senere dannede inspiration for flere af hans kendte møbler bl.a. Fiskeskabet – et af hans allermest kendte og beundrede møbler.
På turen kan man både høre lidt om nogle af Wegners kendte møbler. Og om planerne for et kommende Museum Wegner på gården Hestholm lige uden for Tønder.
Vi slutter af med at besøge brødrene Bo og Anders Jacobsens private samling af sjældne Wegnermøbler i Møbelhuset 2.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.